Naturens Kraft og Visdom
Slip Fødderne Fri i naturen

Slip fødderne fri i naturen

Fokus på fødder, grounding og naturforbindelse


.

Dato, tid og sted vi mødes

Lørdag d. 16. juni 17-24 kl 11-14


Vi mødes i Østskoven 36b

4050 Skibby 

(P-pladsen ved Selsø Slovbegravelsesplads)

Pris

Pris DKK 300,-


Betal på mobilepay 50987440.

Skriv Slip fødderne fri

Tilmelding senest d. 15/6-24

Tilmelding er først gældende når du har fået bekræftigelse på at der er plads og har betalt beløbet.

Bliver du forhindret i at deltage tilbagebetales beløbet ikke, men 

du er velkommen til at give din plads til en anden.

Beskrivelse

På denne workshop er der fokus på dine fødder, grounding og naturforbindelse.

Du skal ud og skabe forbindelse til naturen, først og fremmest gennem dine fødder, men også gennem sanserne og  resten af din krop.  


Dine fødder er dine rødder og dit fundament.

De skaber jordforbindelse, balance og stabilitet til resten af din krop.

De er skabt til at gå, stå, løbe, danse mm, og de er levende og sansende.


Hele vinterhalvåret pakker de fleste af os fødderne ind i strømper og sko og de er på denne måde afskåret fra jordens helbredende kræfter,


Men denne formiddag slipper vi fødderne fri. 


Vi starter med at skabe kontakt til og arbejde med fødderne gennem lette øvelser, fodmassage og mindfulnessmeditation. Derefter går vi på bare tæer gennem skoven ned til vandet. Undervejs guider jeg forskellige øvelser og du vil mærke og sanse dine fødder på forskelligt underlag.


Vi slutter dagen af med en afslappede og groundende meditation ved vandet og et dejligt fodbad i fjorden.


Nyere forskning viser at der er mange fordele ved at gå på bare fødder. Ved at gå barfodet, får du mulighed for at grounde, få jordforbindelse og derved absorbere sunde negative elektroner fra jorden gennem dine fodsåler,


Derudover har grounding, eller earthing som det også kaldes, en masse andre gode effekter.

Bl.a. er earthing en af de mest kraftfulde antioxidanter på jorden

og kan have antiinflammatorisk effekt på din krop. Blot en halv time om dagen på bare fødder, siges at have en god effekt.


Vi mødes i en lille gruppe på maks 6 deltagere.


Jeg glæder mig til at møde dig

Mvh. AnnetteMarie

Husk at medbringe

Rygsæk til dine ting, så du kan have hænderne fri når vi går

Mad og drikke efter behov (vi holder en lille pause undervejs)

Påklædning efter vejret

Et lille håndklæde til fødderne

.