Naturens Kraft og Visdom
Shamanistisk Hotstone Massage

.

Shamanistisk

Hotstone Massage

.

.

.

Din behandling


OBS OBS: PT TILBYDER JEG IKKE DENNE BEHANDLING

Behandlingen udføres som en ceremoni, hvor din krop betragtes som et helligt alter, der skal behandles med nærvær, ære og respekt.


Inden vi går i gang, renses du med hvid salvie, og derefter åbner jeg helligt rum.


Ved hjælp af trommes pulsernede rytme og kraftsang, kaldes de 4 verdenshjørner og naturens elementer ind, stenfolket, forfædre/mødre og evt. hjælpere og guider som kan være med til at holde rum og støtte og hjælpe undervejs.

Din healende rejse med stenene

Forestil dig at du ligger på en briks, indhyllet i duften af hvid salvie og til tonerne af min stemme og trommens pulserende rytme.


Liggende på ryggen under et lagen, på et leje af indpakkede varme lavasten og med bedstemor- bedstefar og hjertestenen liggende på forsiden af kroppen, mærker du stille og roligt varmen fra stenene,

brede sig til alle muskler og led.


Du guides via dit åndedræt ud af hovedet og ned i kroppen og mærker hvordan din krop slapper mere og mere af og bliver blød som smør, imens du giver mere og mere slip på spændinger, smerter, uro og tanker.


Ved hjælp af trommens rytme, stenenes varme og healing og rolige, blide strøg henover forsiden og bagsiden af din krop, bringes du ind i en tilstand af meditativ ro og velvære.


Igennem stenene skabes forbindelse til forfolket.

Tråde fra fortiden rækker frem i nutiden og omvendt.


Alt hvad vi har med os i livet, på godt og på ondt, har vi med os fra de generationer der kom før os og vi kan trække på deres visdom og styrke.

Vi ville ikke være her uden dem.

Selve behandlingen

Shamanistisk hotstonemassage er en unik oplevelse og helkropsbehandling,

der støtter din krop - fysisk, psykisk, følelsesmæssigt og spirituelt.

Den er baseret på gamle indianske traditioner, ceremoni, healingsmetoder, moderne massage og videnskab.


Massagen foregår med varme og enkelte kolde sten, der kun bruges lokalt. Du kommer aldrig til at fryse, da resten af kroppen holdes varm. De kolde sten bruges kun i kortere tid som intenst terapeutisk arbejde og til at skabe balance, mens de varme sten bringer mere generel velvære og healing til kroppen.


Så udover at bringe healing, velvære og varme, så er stenene også med til at skabe forbindelse til din indre og ydre natur og de der kom før os.


Undervejs og til sidst i behandlingen lægger jeg stenene intuitivt på et klæde og der dannes et billede. "The Sacred Symbol" er en gave til dig fra stenene efter endt behandling. Sammen ser vi på billedet efterfølgende, og måske har stenene et budskab til dig. 

.

.