.
.
MINDFUL SANSEVANDRING I DEN MAGISKE VINTERSKOV
INFORMATION
Søndag d. 9. februar 2025
kl. 11.00 - 14.00
Vi mødes på p-pladsen ved
Kulturhuset Rejsestalden
Hovedgaden 29A
3630 Jægerspris
DKK 300,-
Betal på MobilePay 50987440
Skriv: "Væk dine sanser"
Tilmelding senest d. 26. januar 2025
Tilmelding er først gældende når du har booket plads ovenfor og betalt beløbet.
Bliver du forhindret i at deltage tilbagebetales beløbet ikke.
Du er velkommen til at give din plads til en anden.
Rygsæk, så du kan have hænderne fri når vi går.
Liggeunderlag og tæppe.
Mad og drikke efter behov (Vi holder en lille pause undervejs).
Krus til te
Sko og påklædning efter vejret.
(altid godt med en ekstra trøje, især her i vinterhalvåret)
Gode sko at vandre i, vi går ca 4-5 km i langsomt tempo med stop undervejs.
Denne dag inviteres du på sansevandring i vinterskovens magiske ro og stilhed og du skal ud og forbinde dig til naturen gennem dine sanser.
Ikke kun til naturen omkring dig, men også til dine indre landskaber, din indre natur.
Du skal skabe jordforbindelse gennem dine fødder, dine rødder, og vække dine sanser
gennem at se, lytte, lugte, smage og føle.
Lytte til vinden i trætoppenes kroner og forhåbentligt nyde synet af en snedækket skov,
lugte til skovbundens fugtige jord og blade, smage på grannåle, mærke træets
furede bark mod din kind.
I dag er vi mennesker ikke så afhængige af vores sanser på samme måde som vores
forfædre, der levede i og af naturen.
Men samtidig er der også en risiko for at vores sanser bliver sløvet og at vi derved mister kontakten til vores krop.
Ved at bruge og stimulere vores sanseapparat, har vi mulighed for at genskabe forbindelsen og fornemmelsen af vores krop, og på den måde skabe større ro og indre balance.
Al forskning viser tydeligt at naturen påvirker vores krop og sind på en positiv måde.
Vi bliver mindre stresset i naturen, vores nervesystem bringes i balance, immunsystemet styrkes, mængden af seretonin i kroppen øges, og vi bliver gladere.
Denne formiddag vandrer vi i stilhed ind i skoven, med stop undervejs hvor jeg vil guide forskellige sanseøvelser og mindfulness meditationer som vil være med til at skærpe og styrke dine sanser.
Sammen med naturen holder jeg et trygt rum, hvor der er plads til ro, langsommelighed, nærvær og væren med det der er og opstår undervejs, i en tryg lille cirkel af kvinder, på maks 6 deltagere.
Jeg glæder mig til at møde dig
Kh AnnetteMarie
- AnnetteMarie, stifter og ejer af naturenskraftogvisdom.dk
Deltager på
Sansevandring
"Jeg oplevede at jeg kunne lide at være sammen med andre i stilheden (plejer at være alene på mine vandringer) Jeg oplevede at skoven omfavnede mig og mistede fuldstændig fornemmelsen af tiden, blev meget overrasket over at tiden gik så hurtigt."
Deltager på
Sansevandring
” Jeg har fået ro på tankerne. De svære følelser og tanker jeg arbejder med, føles ikke helt så tunge mere og min krop og mit sind føles lysere og lettere. Du er fantastisk til det du laver og jeg vil helt klart anbefale andre at tage med dig i skoven”
Din udtalelse HER
”Jeg glæder mig til at se dig til VinterRo og Fordybelse"
Kærligst AnnetteMarie
naturenskraftogvisdom.dk
cvr.nr. 36616989
Book tid hos AnnetteMarie