.
.
.
.
.
.
.
.
.
Jeg sidder ved et bålsted i den forårsklædte skov.
Rundt omkring står høje slanke bøgetræer med deres lysegrønne kroner,
knejsende højt mod himmelen.
Egetræet og nogle enkelt grantræer blander sig også i mængden.
Solens stråler varmer min kind og finder vej ned mellem grene og blade i en symfoni af gyldne stråler,
og rammer blidt skovbunden ved siden af mig.
Jeg kan høre fuglenes sang og biers summen,
og skovbundens duft at jord og blade,
blander sig med duften af bålet fra ildstedet.
Rundt omkring bålet ligger varme bløde skind og venter på at blive indtaget af smukke kvindesjæle.
Ilden knitrer lystigt og vandet i en gryde er langsomt ved at varme op.
På et tæppe ved siden af gryden ligger fantastiske,
velduftende og lækre ingredienser til dagens måltid.
Ord og sætninger blander sig i en lystig vise og venter på at blive puttet i gryden.
Ord som Sanselighed, Krop, Naturterapi, Menneske, Nærvær, Livet, Opmærksomhed, Intuition, Accept, Visdom, Naturens elementer, Sanser, Ikke dømmen, Tålmodighed, Tillid, Indre og Ydre Natur, Mindfulness, Genfinde sig selv, Forholde sig åbent, Nysgerrighed, Slip kontrollen, Forstå, Naturens sprog, Vi er ikke adskilt fra naturen, vi er naturen, Forbundethed, Naturterapeutisk mindfulness, Praksis, Årstider, Cyklus, Kærlighed, Genskabe forbindelse, Tanker, Følelser, Kropslige fornemmelser, Hjerte, Empati, Formødre, Forfædre, og mange, mange flere.
Jeg er stille, nærværende og sansende.
Jeg lytter til, og smager på de enkelte ord, dufter til dem,
læser dem og mærker dem.
Nogle har jeg stiftet indgående bekendtskab med gennem et stykke tid,
andre skal udforskes nærmere på et senere tidspunkt.
Jeg sidder et stykke tid og mærker ind i, hvad det er for ingredienser, jeg skal putte i gryden til den ret, jeg om lidt skal servere for de deltagere, der er på vej igennem skoven. Jeg dufter, smager til, tager noget fra igen, og til sidst er retten næsten færdig. Resten af ingredienserne skal deltagerne, der er på vej, selv være med til at tilsætte. Og måske ændrer retten smag undervejs imens vi spiser, hvem ved?
Jeg er spændt og forventningsfuld
og glædes over al den visdom naturen har at give
og som jeg kan være med til at videregive,
ved at samle og holde rum for andre kvinder her i skoven.
På et tidspunkt kommer den blå sommerfugl flyvende.
Den hvisker mig i øret og minder mig om at retten i gryden ikke kun er begrænset til denne lille cirkel, men at duften og smagen skal sprede sig ud i verden. Og jeg ser at Tillid, Kærlighed, Empati, Forbundethed og Naturterapeutisk mindfulness springer op fra gryden og flere følger efter. De flyver ud gennem skoven, ud i verden og lander i menneskers hjerter, hvor de tager bolig og gror. Og lige der, et kort øjeblik, føler jeg mig forbundet til alt og alle, til hele universet.
Jeg er universet…
.
.