Naturens Kraft og Visdom
Selvkærlig Søndag - Tid til at ære og nære din krop

Selvkærlig

Søndag

Dato, tid og sted vi mødes

Søndag d. 26 marts kl. 14.00-16.30


Det foregår i min klinik Kærkrogen 10, 4050 Skibby

Pris

Intropris DKK 225,-

Du får 1 øko massageolie med i købet


Betal på mobilepay 50987440.

Husk at oplyse navn og hvilken begivenhed du ønsker at deltage i.


Tilmelding er først gældende når du har booket plads nedenfor og betalt beløbet.

Bliver du forhindret i at deltage tilbagebetales beløbet ikke.

Du er velkommen til at give din plads til en anden.

Beskrivelse

Vi er alle natur.

DU er et fantastisk og helt unikt stykke natur.


Ligesom vi skal være med til at passe på den natur der omgiver os, så skal DU også passe på dig selv og DIN fysiske krop. Den krop du skal bo i resten af dit liv.

Du skal pleje, ære og nære dig selv, som det fantastiske menneske og unikke stykke natur du er.


Det længste kærlighedsforhold du har her i livet, er til dig selv.

Derfor er det vigtigt med selvomsorg. Selvkærlighed er ikke en luksus, men en nødvendighed.

For at kunne være noget for andre er det vigtigt at prioritere dig selv indimellem.

Det har været en lang og mørk vinter og lige her på kanten til det spirende forår, kalder tiden på kærlig selvomsorg og selvforkælelse.

Tid til at ære og nære din krop, dit sind og din sjæl.

Tid til at mærke dig selv, komme ud af hovedet, ned i kroppen,

og skabe forbindelse til din indre natur og din indre skaberkraft.


Jeg inviterer dig ind i klinikken til en eftermiddag med ro, fred, nærvær og kærlig omsorg.

Ind i en sanselig verden af dufte, stille musik, trommehealing og min stemmes healende kraft.

Du skal nære omsorg for din krop med små øvelser og blid selvmassage af dine hænder, arme, dine fødder, dit ansigt, din nakke og dine skuldre.

Og hvis du har lyst, tilbyder jeg en skøn og afslappende hovedbundsmassage.


Vi afslutter eftermiddagen med trommehealing og en lille te-ceremoni og der vil være mulighed for at trække et orakelkort med et budskab til dig.


Under trommehealingen ligger du på et lammeskindsunderlag godt pakket ind i et tæppe.

Til lyden af trommens pulserende rytme og min stemme, bringes du ind i en tilstand af meditativ ro og fordybelse, og du vil gå herfra næret og fyldt op, klar til at gå foråret i møde.


Undervejs vil jeg guide forskellige mindfulness øvelser og meditationer.


Jeg holder et trygt rum, hvor der er plads til ro, langsommelighed, nærvær og væren med det der er og opstår undervejs, i en lille gruppe af kvinder på maks 4 deltagere.


Jeg glæder mig til at fejre Selvkærlig Søndag sammen med dig


Kh. AnnetteMarie

Husk at medbringe

Blødt bevægetøj og evt. en flaske vand

.