Naturens Kraft og Visdom
Væk dine sanser forår

.

Væk dine Sanser

Forår

.

SANSEVANDRING I DEN SPIRENDE FORÅRSSKOV

INFORMATION

Dato, tid og sted vi mødes

Dato & Tid

Lørdag d. 12. april 2025

eller Lørdag d. 10. maj 2025

kl. 11.00 - 14.00

Sted vi mødes

Vi mødes på p-pladsen ved

Kulturhuset Rejsestalden

Hovedgaden 29A

3630 Jægerspris

Pris

DKK 300,-

Betal på MobilePay 50987440

Skriv: "væk dine sanser [dato]"

Tilmelding senest d. 14. marts 2025

Tilmelding er først gældende når du har booket plads ovenfor og betalt beløbet.

Bliver du forhindret i at deltage tilbagebetales beløbet ikke.

Du er velkommen til at give din plads til en anden.

Husk at medbringe

Rygsæk, så du kan have hænderne fri når vi går.

Liggeunderlag og tæppe.

Mad og drikke efter behov (Vi holder en lille pause undervejs).

Påklædning efter vejret. (altid godt med en ekstra trøje)

Gode sko at vandre i, vi går ca 3-4 km i langsomt tempo med stop undervejs.

Beskrivelse af

Væk dine sanser

Årshjulet er atter drejet og vi er trådt ind over tærsklen til det spirende forår.

Vi aner mere lys forude, nye tider og nye begyndelser. En tid hvor nye frø plantes, drømme og visioner fødes og ideer tager form.


Denne dag inviteres du på sansevandring i forårsskoven. Vi skal tappe ind i forårets spirende energi og den skabelseskraft der hersker i naturen lige nu.

Du skal ud og forbinde dig til naturen gennem dine sanser.

Ikke kun til naturen omkring dig, men også til din indre skaberkraft, din indre natur.


Du skal skabe jordforbindelse gennem dine fødder, dine rødder, og vække dine sanser gennem at se, lytte, lugte, smage og føle.


Lytte til fuglenes forårskåde sang i trætoppenes kroner og nyde synet af den forårsklædte skov, hvor spæde og saftige knopper titter frem overalt. Lugte til skovbundens fugtige jord og blade. Smage på grannåle, mærke træets furede bark mod din kind eller måske sanse og mærke jorden under dig gennem dine bare fødder, hvis du har lyst.


I dag er vi mennesker ikke så afhængige af vores sanser på samme måde som vores forfædre,

der levede i og af naturen.

Men samtidig er der også en risiko for at vores sanser bliver sløvet og at vi derved mister kontakten til vores krop.


Ved at bruge og stimulere vores sanseapparat, har vi mulighed for at genskabe forbindelsen og fornemmelsen af vores krop, og på den måde skabe større ro og indre balance.


Denne formiddag vandrer vi i stilhed ind i skoven, med stop undervejs hvor jeg vil guide forskellige sanseøvelser og mindfulness meditationer som vil være med til at skærpe og styrke dine sanser.


Sammen med naturen holder jeg et trygt rum, hvor der er plads til ro, langsommelighed, nærvær og væren med det der er og opstår undervejs, i en gruppe på maks 6 deltagere.


Jeg glæder mig til at møde dig

Kh AnnetteMarie



- AnnetteMarie, stifter og ejer af naturenskraftogvisdom.dk

ANMELDELSER

Deltager på

Sansevandring

"Jeg oplevede at jeg kunne lide at være sammen med andre i stilheden (plejer at være alene på mine vandringer) Jeg oplevede at skoven omfavnede mig og mistede fuldstændig fornemmelsen af tiden, blev meget overrasket over at tiden gik så hurtigt."

Deltager på

Sansevandring

”Dejligt med tid til ro og langsommelighed. Jeg har fået ro på tankerne. De svære følelser og tanker jeg arbejder med, føles ikke helt så tunge mere og min krop og mit sind føles lysere og lettere. Du er fantastisk til det du laver og jeg vil helt klart anbefale andre at tage med dig i skoven”

Din udtalelse HER

”Jeg glæder mig til at se dig til VinterRo og Fordybelse"


Kærligst AnnetteMarie

naturenskraftogvisdom.dk