Søndag d. 19/1-25 kl. 11.00-14.00
Vi mødes på p-pladsen ved Kulturhuset Rejsestalden Hovedgaden 29A
3630 Jægerspris 36
DKK 300,-
Betal på mobilepay 50987440.
Skriv: "VinterRo"
Tilmelding senest 17/1-24
Tilmelding er først gældende når du har booket plads nedenfor og betalt beløbet.
Bliver du forhindret i at deltage tilbagebetales beløbet ikke.
Du er velkommen til at give din plads til en anden.
Beskrivelse
Årshjulet er endnu engang drejet. Vi har sagt farvel og tak til det gamle år
og hvad det bragte med sig af læring og visdom.
Nu er vi trådt ind over tærsklen til et nyt år, gradvist bliver dagene længere og lyset vender tilbage. Måske er det tid til nye begyndelser, nye frø der skal plantes og gives tid til ro, hvile og næring.
Denne dag inviteres du på vandring i vinterskoven, der kalder på VinterRo og fordybelse.
Naturen er stadigvæk i hi.Træerne står nøgne og sårbare og har trukket al energi tilbage, ned i rødderne, ned i moder jord.
Det er tid til ro, hvile og restituering.
Tid til at samle kræfter og næring så nye frø og spirer kan se dagens lys når det bliver forår.
Men det er ikke kun i naturen energien er langsom og mere indadvendt.
Vi mennesker har også brug for at kunne trække os tilbage,
ned i rødderne og ind i stilstanden og stilheden.
Ind i væren, uden tidsbegrænsning og uden at skulle tænke over hvad næste skridt skal være.
Vores indre vinter kalder.
Denne formiddag skruer vi helt ned for tempoet og vandrer langsomt ind i skoven.
Her skal du ikke præstere noget, der er ikke noget du skal nå.
Du skal bare overgive dig til skovens stilhed, ro og væren og samle kræfter og næring.
Undervejs guider jeg forskellige naturterapeutiske mindfulnessøvelser og meditationer,
som er med til at skabe indre ro og fordybelse og måske skabe plads til nye frø kan vokse og gro.
Al forskning viser tydeligt at naturen påvirker vores krop og sind på en positiv måde.
Vi bliver mindre stresset i naturen, vores nervesystem bringes i balance, immunsystemet styrkes, mængden af seretonin i kroppen øges og vi bliver gladere.
Sammen med naturen holder jeg et trygt rum hvor der er plads til ro, selvomsorg, langsommelighed, nærvær og væren med det der er
og opstår undervejs i en lille gruppe på maks 6 deltagere.
Jeg glæder mig til at møde dig
Kh AnnetteMarie
Rygsæk, så du kan have hænderne fri når vi går
Liggeunderlag og tæppe
Mad og drikke efter behov (Vi holder en lille pause undervejs)
Notesbog og skriveredskab
Sko og påklædning efter vejret (altid godt med en ekstra trøje, især her i vinterhalvåret.)
Vi går ca 4-5 km i langsomt tempo med stop undervejs.
.