Naturens Kraft og Visdom
Giv slip og land blødt i efteråret - Forløb for kvinder

Giv slip og land blødt i efteråret

Efterårsforløb for kvinder i skoven kombineret m behandling i klinikken


Dato, tid og sted vi mødes


13/10 og 10/11-24 kl. 11.00-14.00 + valgfri dato til individuel behandling i klinikken


Vi mødes på p-pladsen ved Kulturhuset Rejsestalden,

Hovedgaden 29A 3630 Jægerspris, når vi skal i skoven


Klinikkens adresse er Kærkrogen 10, Østby 4050 Skibby


Pris




 DKK 1125,-


For 2x3 timer naturterapi/mindfulness i skoven og 


2 timer StressAf massage og HealingTouch i klinikken


(læs mere om behandlingen her)


Betal på mobilepay 50987440.

Skriv: Efterårsforløb

Tilmelding senest d.6/10-24

Forløbet gennemføres ved min. 2 deltagere


Tilmelding er først gældende når du har booket plads nedenfor og betalt beløbet.

Bliver du forhindret i at deltage tilbagebetales beløbet ikke.

Du er velkommen til at give din plads til en anden.

Beskrivelse


Tid til ro, nærvær og fordybelse.


Efterårsforløb for kvinder i naturen kombineret med StressAf Massage og

HealingTouch i klinikken.


Efteråret står for døren og naturen kalder på tilbagetrækning og given slip. Der sker en helt naturlig transformation og forvandling i naturen på dette tidspunkt af året. Noget skal slippes og forgå, så nyt liv kan genopstå.


Sådan er det også for os mennesker. Vi har indimellem brug for at trække os tilbage og gå ned i tempo. Vi må nogle gange slippe det der ikke længere gavner os, for at give plads til noget nyt i vores liv.


Dette selvkærlige forløb er for dig der længes efter nærvær, tid og ro til at lytte indad,

til at skabe en dybere forbindelse til dig selv, din indre natur og til naturen omkring dig i et fællesskab med andre kvinder.


Det er for dig der har brug for at være mere til stede i nuet, med din krop,

dit åndedræt og dine sanser.


Det er for dig som måske står overfor forandringer eller nye veje i livet og har brug for

at mærke efter og tappe ind i efterårets energi der kalder på at give slip

og give plads til forandring.


Men det er også for dig som blot er nysgerrig på hvad roen, fordybelsen og nærværet med dig selv og andre kvinder kan gøre for dig.


Vi mødes i en lille gruppe af kvinder på maks 6 deltagere.


Sammen byder vi efteråret velkomment og mærker ind i naturens energi af tilbagetrækning og given slip. Undervejs i forløbet får du tid til ro og hvile, til stilhed og selvrefleksion.

Vi laver  mindfulness øvelser og meditationer, og deler de indsigter der dukker op undervejs med de andre kvinder i fællesskabet.


Der kræves ingen forudsætninger for at deltage, blot at du møder op som den du er

og det du har med dig, dele lidt af dig selv og lytte til det, de andre kvinder bringer med.


Forløbet handler ikke om at blive ”fixet”, men at være med det der er og blive lyttet til, uden at andre kommenter på det der bliver delt. Der sker en helt naturlig healing når vi bliver lyttet til og får lov til at dele det der fylder inden i.


Sammen med naturen holder jeg et trygt rum, hvor der er plads til ro, langsommelighed, nærvær og væren med det der er og opstår undervejs.


Forløbet løber over 3 gange. 2 fastlagte gange i naturen i oktober og november og afsluttes med StressAf Massage og Healing Touch i min klinik på en valgfri dato i november.


StressAf Massage og HealingTouch er en dejlig måde at afslutte din rejse i skoven på. Og vil være med til at integrere de oplevelser og indsigter der er opstået undervejs i forløbet,


Jeg glæder mig så meget til at tage imod dig i skoven og i klinikken.


Kh AnnetteMarie

 

Husk at medbringe

Rygsæk så du kan have hænderne fri når vi går

Liggeunderlag og tæppe

Mad og drikke efter behov (Vi holder en lille pause undervejs)

Påklædning efter vejret, (altid godt med en ekstra trøje)

Gode sko at vandre i, vi går ca 3-4 km, i langsomt tempo, med stop undervejs.